På denne side kan du læse om erfaringer med forskelligt udstyr samt
om tests af nye produkter.

Produkterne vi tester, er venligst udlånt/sponsoreret af Akvarieudstyr.
 
 
Har du erfaringer med et bestemt produkt,
som du gerne vil dele med andre så skriv endelig til os:

torben@saltwater.dk
 
 

 
   
Tunze wavebox 6212
Februar 2005
 
 
Jeg havde siddet og læst lidt om denne Wavebox fra Tunze
www.reefcentral.com og var blevet en anelse nysgerrig.

Jeg besluttede mig derfor at prøve den.
Boxen blev venligst udlånt af Akvarieudstyr.


Boxen kom hjem og blevet lukket op...hmmm...Det var ikke
fordi det første indtryk var vildt ophidsende; en Tunze-stream
i en sort kasse. Det var som om, man havde forventet mere...

Til min store skuffelse havde jeg ikke mulighed for at
begynde at teste den med det samme, da de monterings-
beslag som følger med, kun er til akvarie uden bølgebryder.
 
 


Jeg bestilte så to sæt af Tunze's magnetholdere, hvilket
gjorde opsætningen meget nemmere - På med dem, ned i
baljen og vupti! - Boxen var på plads.

Så skulle der justeres!
Det er ikke fordi der er så mange muligheder - man kan
justere flowet på selve den blå box (styreboxen) og så
kan man stille hastigheden for intervallet - altså den tid
som pumpen er slukket og tændt.

 


Efter lidt justering på selve controlleren, begyndte der
at ske noget i akvariet. Nu kom der sq bevægelse i baljen!
Det hele begyndte nærmest at vibrere, hvilket jeg ikke
lige var helt glad for - Man kan jo ikke lade være med at
tænke; "Gad vide om det holder" ;-/

Med lidt finjustering kom det rigtig i bevægelse.
Koraller og fisk begyndte stille og roligt at vugge frem
og tilbage - som i det store hav.
Synes faktisk at det blev et rigtig godt resultat.

Efter ½ times tid, begyndte der at komme små luft-
bobler fra boxen... Jeg tænkte, det skulle da lige passe,
at man skal til at have problemer med den slags, men
lod alligevel boxen køre. Dagen efter var der ikke flere
bobler og alt så ud til at fungere.

 
Pumpen larmer en del i starten, men efter 7 - 14 dage, siger den ikke så meget mere.
- Lyden kan sammenlignes med Darth Vader fra Starwars ;-)

Jeg var en smule betænkelig ved at sætte den i akvariet, da jeg har overløbskassen i
den ene side. - Når man kigger på den video Tunze har lagt på deres side, så har
de monteret deres overløb i midten af akvariet og her er der ikke rigtig den store bevægelse,
da det jo er her hvor x-akslen ligger.

Jeg blev derfor også nødt til at hæve kammen på overløbskassen, da vandet løb op over og
gjorde at en af vores Anthias røg i overløbet.

Derefter har der bare været lidt småjusteringer på diverse haner til og fra sumpen.
- Nu ser det hele ud til at køre.


Se video her!! (Obs! 6,3 MB)


Som I kan se på videoen, så er der en del bølgegang at se i overfladen af akvariet.
Dette kan man godt blive en anelse søsyg af at kigge på, og derfor vælger vi at afskærme
toppen med alu/folie.
 

 


 

Plankton reaktor
Januar 2003

Vi tester plankton reaktoren fra ZC Aquarientechnik.

Ved modtagelse af reaktoren, er det hele faktisk samlet. Det eneste man
mangler, er at tilslutte luftpumper og timer-ur til denne.
Kulturen er vedlagt.

Reaktoren er inddelt i to rum. I det store rum er Phytoplankton og i
det mindre rum er Zooplankton.
Imellem de to rum er der monteret nogle meget små filte, for at
undgå blanding af disse to typer plankton.
     
 
  I det store rum er et overrislingsfilter, der sørger for iltning af vandet samt filtrering
af planktonen. Dette kører konstant og bliver drevet af en luftpumpe Elite 801.

Der er monteret et overløb mellem de to rum, som man tænder via en luftpumpe - her
er der brugt en Elite 799. Denne tændes en eller flere gange i døgnet, dog må der
ikke tilsættes mere end 300 ml Phytoplankton i døgnet.

Over Phytoplanktonen skal der være konstant belysning - evt. via en 15w sparepære.


Vedligeholdelse:
I perioder skal man rense de små filtre med en tandbørste eller lignende.
Ca. 1 gang hver halve år, skal man udskifte 1/3 af vandet.
Fordampet vand skal erstattes med osmosevand eller vand fra hanen.

Har man mod på at læse tysk, kan yderligere information fås her:
www.zinn-aquarientechnik.de
 
 

 
 
Magnesium Pro
Januar 2003

Vi tester Magnesium Pro fra Grotech.

Magnesium Pro er et tilsætningsstof, som man kan putte i sin
kalkreaktor for at erstatte det, som bliver opbrugt i akvariet.
 


Det er et koncentreret produkt, som mest af alt ligner kalksten.
Magnesiumet ligges i kalkreaktoren med et 10% blandingsforhold i forhold til det
medie man i forvejen har i reaktoren og det bliver her opløst langsomt.

Vi afprøver magnesiumet over en periode på ca. 2 måneder og får så at se om
niveauet bliver på plads.


18.01.2003
Magnesium: 1500 ppm

02.02.2003
Magnesium: 1440 ppm


Konklusion:
Efter vi har fået nyt akvarium, er vi stoppet med tilsætningen af Magnesium Pro,
da der pt. er rigeligt med magnesium i baljen.

 

 
 
Marine De Luxe
Januar 2003

Vi tester nu produktet Marine De Luxe, hvilket er koralfoder.

Ifølge producenten, som er H&S, der også er kendt for at lave skummere,
kalkreaktore og andre sporestoffer, skal man dosere 3ml pr. 100 liter
vand om dagen.
 

Vi har sikkert alle oplevet, at koraller kan miste lidt af den farve de havde, da man fik dem
hjem. Marine De Luxe skulle i teorien give dem deres originale farve igen.

Vi vil i en periode på ca. 2 måneder dosere dette foder til vores akvarium og samtidig
tage billeder af udvalgte koraller ca. en gang om ugen.

Lad os se hvad dette fodder kan udrette!

Se billeder her!


Konklusion:
Selv om det er svært at se på billederne, har Marine De Luxe rent faktisk
givet nogle af vores koraller mere farve.
Selv om test-perioden er slut, fortsætter vi derfor med at dosere foderet og vi kan kun
anbefale produktet til andre, der gerne vil have mere farve i deres koraller.

 

 
 
IKS SIM-MOD
November 2002

Vi har nu haft denne IKS SIM-MOD installeret i et godt stykke tid.
Det eneste jeg kan sige er, at det er et meget nemt stykke hardware,
da den i princippet virker som en stikdåse.
Man skal blot huske, at denne regulerer kun imellem 0-10v, hvilket vil
sige, at det ikke er alt man kan tilslutte den.
 

Jeg har installeret mit T5 armatur på den, således at den langsomt skruer op for lyset indtil
min HQI lampe tænder og skruer langsomt ned igen, efter at HQI'en er slukket.

Jeg har bemærket en positiv virkning på fiskene i akvariet, de de nu langsomt kan finde
deres sovepladser i den halve time, det tager for lyset at slukke helt.
Det skaber en større harmoni og ro i akvariet.

 

 

 

T5 armaturer
November 2002

Vi har foretaget test af følgende T5 rør. Alle rørene er i kombination med Blue II.

LT 54W T5/018HQ Blue II

LT 54W T5-HQ Natur 9000K
LT 54W T5/960HQ BioLight
LT 54W T5-HQ Tropic 4000K
LT 54W T5-HQ Marin Day 15000K
   
   
  Natur 9000K / Blue II med HQI   BioLight 9600K / Blue II med HQI
       
   
  Tropic 4000K / Blue II med HQI   Marin Day 15000K / Blue II med HQI
       
   
  Natur 9000K / Blue II   BioLight 9600K / Blue II
       
   
  Tropic 4000K / Blue II   Marin Day 15000K / Blue II
       
   
  Blue II / Blue II   HQI 250W 10000K