Lidt om teknikken.
August 2002
 

Da vi ikke har fået noget nyt i akvariet i denne måned, går vi i stedet lidt tæt på
teknikken bag det.

 
Her er sumpen under vores akvarium. Sumpen er inddelt i 4 "rum".
Rum 1 er her hvor vandet bliver ledt ned fra akvariet. I dette rum står skummeren samt
varmelegemet.
Herfra føres vandet videre til rum 2, som er et overrislingsfilter.
Vandet føres herfra videre til rum 3, som leverer vandet op til akvariet via en returpumpe.
I rum 3 er niveauføleren også monteret. Denne sørger for at opretholde korrekt
vandmængde/stand.
Påfyldningsvandet/osmosevandet bliver tilført via rum 4.
 
Vores kalkreaktor, som er en Deltec PF500, er beholderen hvori der ligger et medie,
som er meget kalkindholdigt.
For at man kan opløse dette medie, tilsætter man Co2.
Der skal være et konstant flow inde i selve reaktoren - dette vand tilføres via
akvariet med en hane og slange.
Der skal ved udgangen af reaktoren dryppe ca. 40 dråber i minuttet.
Man tilsætter ca. 20 dråber Co2 (dette varierer i forhold til diverse reaktorer). Når
Ph'en i reaktoren er 6,5 har man opnået den optimale værdi og man behøver derfor
ikke at tilsætte mere Co2. Man må prøve sig lidt frem for at opnå det korrekte
antal dråber.
Herefter skal man måle KH på udgangen af reaktoren. Denne skal være ca. 40.
Hvis den ligger under dette, kan man mindske flowet i reaktoren for at højne værdien.
Hvis en PH værdi på 6,5 ikke er opnået, skal der tilsættes flere dråber Co2.
Det vil måske undre nogen hvorfor man taler om dråber af Co2 - Det er fordi der er en
lille dråbetæller monteret på Co2 indgangen. Denne dråbetæller er en lille cylinder,
som er fyldt op med vand, hvori man derfor så kan se Co2 som dråber.
 

Der er næsten ingen grænser for, hvad en IKS computer kan. Den har utrolig mange gode
og næsten uundværlige aspekter. Når man først har anskaffet sig en af disse vidundere, kan
man slet ikke forstå hvad man gjorde inden.
Som vist på billedet, gør vi indtil videre kun brug af 2 porte og har stadig mulighed for at gøre
brug af yderligere 4 porte.
Vi benytter i øjeblikket IKS'en til at måle redoxpotentialet og PH værdien. Vi har også en
strømskinne, ikke dimbar.
Vi vil måske i fremtiden anskaffe os en dimbar skinne samt IKS' pumper, som kan reguleres
via denne skinne og derved opnå bølgeeffekt samt ebbe og flod.
Læs meget mere om IKS på deres web.

 

Denne doseringspumpe er endnu ikke sat til, men vil i fremtiden blive benyttet til at
dosere sporestoffer i akvariet.